Porto Santo-Madeira

Porto Santo og Madeira

Lissabon-Porto Santo

I dagene op til turen til Porto Santo havde vi lige kigget på vejrfiler og forudsigelser for at få en fornemmelse af hvordan vejret artede sig. Den sidste aften inden vi tog afsted gik vi (Anita, Michael og jeg) en tur langs floden Tejo (Teho på portugisisk) og kiggede ud på det mørke ildevarslende vand. Man føler sig tryg når man står på den faste promenade med trafikstøjen og lysene fra byen i baggrunden.
5 dage og nætter på det store mørke ocean, uhhhhhhh…. scary. Allerede den første nat, hvor stjernerne en efter en dukkede op på aftenhimlen, stjernetegnene blev klarere og klarere efterhånden som solen og månen forsvandt, satelitterne drev i lige linier stille tværs igennem mælkevejen og sporadiske stjerneskud skar sig igennem himlen på kryds og tværs, så sidder man lige der midt i det store sorte intet (eller altet) med et smøret smil på læberne som er umuligt at tørre af. Det var hyggeligt og sjovt at have Michael med om bord. Vi fik fortrinlig forplejning, lidt for få øl og kedelig tankvand, men intet kunne tage glæden ved rejsen fra os. Den første dag var der ok vind, og vi fik tilbagelagt omkring 135 sømil. De næste par dage flovede vinden og vi måtte se forspringet skrumpe ind mil for mil. Den sidste dag kom der lidt vind igen, men da var det lizzom for sent at indhente det tabte. Så efter 5 dage var vi i Porto Santo. Michael havde medtaget nogle sanghæfter fra han mors fødselsdag som vi skrålede fra ende til anden. Vi så ingen delfiner eller hvaler på turen, gad vide hvorfor? Til gængæld fik vi set skildpadder sovende i overfladen på 3-4 tusinde meters vand. Vildt. 5 dage tog det at tilbagelægge 508 sømil beholdende, 464,5 gennem vandet, så vi har haft en del medstrøm.

Porto Santo- Enseada da Abra (Madeira)

Vi blev på Porto Santo i 8 dage. En dramatisk og tør men spændende ørken ø. En dag lejede vi knallerter og kørte øen rundt. Michael fik sit gamle knallert ‘jeg’ igen, og gav den alt hvad remmer og tøj kunne holde, mens Anita og jeg på samme knallert, kæmpede os op og ned af de stejle bjergveje. En super tur, hvor vi bla. fandt en strand med naturlige bade bassiner formet i klipperne. Efter et par dage måtte vi sige farvel til Michael, og så var Anita og jeg alene igen i den store verden. Det var fedt at have dig med Michael og vi fik en masse goe grin, go mad og drikke og gode oplevelser. Efter at have ligget i havnen i 4 dage lagde vi os ud på en bøje de sidste par dage for at spare lidt penge og for at få lidt privatliv. Her gav vi bunden en fortjent vasker. Den var ved at gro godt til og begroningen bevirkede at vi efterhånden havde mistet en hel knob på farten. Herfra slap vi fortøjningerne en tidlig morgen og drog videre til Madeira.

Enseada da Abra-Quinta doLorde (Madeira)

Da vi kom til Madeira efter en dejlig dagstur, hvor vi blev budt velkommen af en stor delfinflok, lagde vi os for anker i en dejlig bugt på sydsiden af den østligste spids af Madeira. Her smed vi kajakken i vandet næste morgen og sejlede ind til stranden hvor vi gik os en fantastisk tur langs med kysten. Den første nat lå vi sammen med Maaike-Saadet (vores hollandske venner, Jacco og Jannie) men de havde en fast aftale om at gå i havn i Quinta do Lorde næste morgen, så vi var alene igen og  havde hele verden for os selv. Næste morgen var vinden drejet i syd og kysten var pludselig blevet til en læ kyst, så vi måtte se at komme i havn inden bølgerne blev for store. Vi fik en god plads i Quinta de Lorde og herfra havde vi let adgang til hele Madeira. Vi lejede en bil for tre dage sammen med Jacco og Jannie og med dem drog vi på udflugt rundt på den fantastiske ø. Gåture på imponerende levadaer, udsigtspunkter som man bare kan drømme om og smukke smukke farverige mangfoldige landskabstyper. Vi var flabbergasted, som man siger på godt dansk. Efter  en uges tid i “himlen” var det tid til at komme videre. Vi skal til La Palma, så vi kan sikre os at vi kan nå at være på Gran Canaria d. 7 November, hvor Hugo,Louise og Louis kommer og besøger os i en uges tid. Det bliver dejligt.

Vejret har været fantastisk, Loa sejler som en drøm og vi fortsætter mod de Canariske øer, hvor vi skal have besøg af Louise,Louis og Hugo og forhåbentlig også af Saskia, Dan, Loa og Bjørn.

Related Images: