Spanien-Cap Verde

A Coruña-Camariñas

Efter 8 dage i La Coruña tog vi afsted videre mod Camariñas. Ca. 40 sømil langs den nordspanske kyst mod Finisterre. Vi havde ingen vind og store gamle dønninger stod fra nordvest rodet godt rundt med andre mindre dønninger fra alle retninger. Pyyhhh. Det var ikke så sjovt. Vi startede motoren og gik det meste af vejen med kun storen oppe. Turen tog ti timer, og vi ankrede op i en lille bugt lidt forbi Camarinãs. Her fik vi en dejlig aften nydning. Vejret minder meget om en kølig dansk sommer hvor vinden bider lidt i ører og næse. Man skulle ikke tro at vi var i Spanien. Vi bliver nok hængende her en dags tid, for det bliver lidt hårdt vejr i morgen. Derimod skulle det blive bedre i løbet af et par dage, så går vi videre til Corcubion, små 30 sm sydover.

Carmariñas-Corcurbion

En ok sejlads uden de store begivenheder. Vi ankrede op i bugten og tog en hyggeaften på Loa. Herfra kunne vi følge med i livet i Cee, en lidt større by i bunden af bugten, og Cocurbion. Næste formiddag padlede vi ind til byen som var meget hyggelig og typisk spansk med smalle gader og cafeer på hvert et gadehjørne. Vi havde lidt hård vind indefra bugten og vi sad lidt på pinde. Vores erfaring fra Skotland sidder stadig i hukommelsen, selvom vi har fået opgraderet vores ankergrej, så vi skyndte os at komme “hjem”. I morgen tager vi til Ribeira, igen små 30 sømil mod syd.

Corcurbion-San Vincente do Mar

Nåhhhhh nej, Vi skiftede mening 9 sømil før Santa Uxia de Ribeira og gik til San Vincente do Mar i stedet. Indenfor den sidste sømil skiftede vejret til en blid brise med dejlig varme fra land. Vi fandt en anker plads i mellem fem hollændere, en franskmand og en spanioler, lige ud for en fantastisk strand som lå i udkanten af byen. San Vincente do Mar må være et ferieresort for spaniolere, for der var vildt gang i den. Masser af stegt flæsk på stranden og da solen var gået ned strømmede der live Jazz ud af højttalerne på stand baren. Meget hyggeligt. Vi fik hængt hængekøjen op som sandsynligvis bliver den næstbedste investering vi har gjort. Vi bliver en hel dag og nyder tilværelsen. Vi padler ind til byen og lugter lidt til det spanske. Igen blev vi ramt af hård vind i løbet af natten, så vi havde hjertet oppe i halsen igen. I morgen går turen til Baiona, den sidste spanske by inden Portugal.

San Vicente do Mar-Baiona

Efter et par og tyve sømil mod den portugisiske grænse kom vi til Baiona. En virkelig lækker spansk by, meget turistet med fede strande og alskens udbud langs en lang promanade. Lige bagved promenaden kom det klassiske spanske bybillede igen. Alle steder i de smalle og til tider stejle gader var der udendørs servering af den ene eller anden art og det var stort hyggeligt. Vi fandt en Pub der hed Sirius Pub, som var specialiceret i at håndtere det sejlende folk, på den måde at forstå, at hvis sejlere har problemer af enhver art er det muligt at få hjælp her. Og så havde de en drøm af en lokal brygget Pale Ale, og de var skide søde. Da vi lagde til, så vi at Jako og Janni, to hollændere vi havde mødt i Crosshaven lå for anker, så der var glædeligt gensyn. Vi var en del sammen med dem og de var på Loa på besøg. Efter et par dage for anker i Baiona, tog vi videre til Viana de Castelo, den første portugisiske havn.

 

Portugal

Baiona-Viana de Castelo

Den første længerevarende spiler sejlads havde vi på den godt 30 sømil tur til Viana de Castelo. Herligt. Vi fik plads inde i en forholdsvis lille havn. Janni og Jako sejler i en stor 50 fods aluminiums båd, så de blev henvist til en ponton udenfor havnen, da de var for store til at gå ind. Vi havde et par sjove dage med dem og da der samtidig var festivitas i byen med fyrværkeri og div. festligheder, optog med musik , trommer og folkedragter, var omgivelserne sat. Øverst oppe i byen var der Taj Mahal lignende bygning, som vi lige måtte undersøge nærmere. Det var en slags kapel til ære for en vis Skt. Luiz. Herlig tur og god motion. Herfra sejler vi til Povoa de Varzim, stedet hvor vi parkerer Loa i et par uger mens vi tager til København. Hollænderne sejlede afsted til Azoerne men inden da aftalte vi at mødes på enten Madeira eller Canarie øerne. Nu får vi se.

Viana de Castelo-Povoa de Varzim

En lille tur på godt 20 sømil. Efter en halv sømil blev vi omsluttet af tæt tåge som varede det meste af vejen til Povoa de Varzim. Vi havde ok vind, en agten for tværs på bb halse det meste af vejen. AIS er Neptuns gave til det sejlende folk, Aaaaaaaamennnn. Kort før vi gik i havn blev tågen endnu tykkere, og vi kunne ikke se en hånd for os. GPS er Neptuns gave til det sejlende folk, Aaaaaamennnn. Vi var ikke mere end tyve meter fra den yderste nordlige mole, som skulle angribes sydfra, før vi kunne ane skyggen fra den. Da vi så den var det 90 grader styrbord indtil to grønne bøjer inde i havnen skulle passeres for ikke at strande på 0,9 meters dybde bag den sydlige mole. Herfra 90 grader sb igen og stik syd før vi kunne ane flydebroerne. Og så var det også begyndt at blæse op. Men ingen panik. Vi fik stille og roligt lagt os ind til en fri bro og fortøjret i god ro og orden. Så her bliver vi i mindst 14 dage. Vi har fået en pris på en måned, som vil svare til at vi betaler små 30 kr./dag med el. Det er sgu da ok. Der er Metro ti minutter fra havnen som går direkte til Porto, og med et skift er vi i lufthavnen. Hvad mere kan man forlange.

Povoa de Varzím-Leixoes

Efter 12 dages tur til Kbh. var vi atter tilbage i vores dejlige hjem. Turen til Kbh. var tæt pakket med højintensiv familie og venne samvær, 1 navnefest for dejlige Hugo, 3 fødselsdage, 3 kapsejladser og børne- og vennebesøg samt 3 gange tandlægebesøg. Så vi skulle lige bruge et par dage i Povoa de Varzím til at falde tilbage i rytmen igen.
Janne og John, I skal have så mange tak for jeres fantastiske gæstfrihed. Vi har virkelig nydt at være gæster hos jer og vi glæder os meget til at kunne møde jer et sted derude, formodentlig på Cuba. Tak også til Roskilde gæstfihed, samt dejlige sommerhus dage. Et skønt gensyn med goe´ venner. 
Vi kom fra dejlige eftersommervarme Kbh. til en halvkold og diset havn i Portugal. Atlanterhavet er koldt, og når vinden står nord/nordvest blæser der kold luft ind over land som er årsagen til den kolde dis. Brrrrr……. max. 15 grader. Når solen får brændt disen væk i løbet af formiddagen bliver der dejligt lunt, men ikke voldsomt varmt.
For at komme igang med rutinerne sejlede til Leixoes. En kort men kedelig tur. Ingen vind og store gamle dønninger. Det sgu ikke sjovt. Vi tog på restaurant og fik os den lokale sangria og hjemmelavet tapas. Englene sang endnu engang.

Billeder fra Porto.

Leixioes-Aveiro

Vi smuttede ca. kl. 10. Der var ingen vind, men i løbet af den første time kom der godt gang i sejlene. Det meste af turen gik vi mellem 5 og 6 knob, agten for tværs/halvvind, så efter 7 timer lå vi for anker i Aveiro ved siden af Vosgienne fra Odense. Vi mødte dem i Leixoes og de skulle samme vej som os. Her lavede vi Alt godt fra havet med ris og tomat salat. Gudemad. Om morgenen blev vi vækket af en flok soldater der var på højlydt stroppetur på militær kasernen der lå lige udfor hvor vi var opankret.

Aveiro-Figuiere da Foz

I modsætning til Spanien hvor dybe fjorde skærer sig ind i landet hvor sandstrandene befinder sig i bunden af fjordene og afgrænses af dramatiske klippeformationer, er Portugal én lang sandstrand. Set udefra Atlanterhavet ser Portugal ud som en håndmad hvor byerne er spredt ud som pålæg på lyst brød i bunden og Figueira da Foz var ingen undtagelse. En havn med et mærkeligt system til indtjekning som gjorde det nærmest umuligt at sejle derfra og samtidig få udleveret sit depositum for adgangskortet. Meget pæn by, men vi fik ikke set så meget da vi havde travlt med at komme videre sydpå. Vi har haft nogle fantastiske sejldage. Lange bløde bølger god vind agten for tværs og og høj sol. Vi måtte bare have mere af den slags.

Figuero da Foz-Nazaré

En fantastisk sejlads førte os små 40 mil sydover til Nazaré. En vild smuk by der som topping på et stykke lyst brød ligger lige ned til en fantastisk sandstrand, hvor atlanterhavsbølgerne tordner ind med voldsom kraft. Det lyder nærmest som torden når de største af bølgerne hamrer mod strandkanten.Her fik vi at vide at der var målt bølger på 33 m. Der var badeforbud den dag vi var i byen, præcist 4 måneder efter at vi forlod LLB. Vi spiste dejlig fisk på en restaurant i en meget charmerende del af den gamle by. Bagefter tog vi en tur op til en bydel som lå oppe på et bjergparti bagved hovedbyen. Herfra var der en fantastisk udsigt over hele Nazaré bugten.

Nazaré-Peniché

Dejlig morgen, høj sol og let vind fra nord, what else 😉 Vi havde lige klargjort og var på vej ud, så ramte tågen os med fuld kraft. Det blev koldt og klamt og solen forsvandt jo lissom. Vinden aftog ikke, så det var bare at komme afsted. Det blev en lidt svær sejlads, for der blev spændt ben for de lange tunge bløde bølger af nogle mindre tværgående hvilket resulterede i ren popkornsejlads. Men efter små 5 timer lå vi i Peniche. Vist ikke en by med den store tiltrækning på cruise sejlere, hvilket er forståeligt da det nærmest umuligt at drive nogle personer op der vil tage imod os og have vores penge. Nå men vi må se i morgen…..

Peniché-Cascais

Her blev vi i 2 nætter da der var lovet meget store bølger og ikke meget vind på Atlanten de næste par dage. Ok, hyggelig by, med en fantastisk sandstrand og høje vesterhavsklitter. Vi gik en laaang tur for at finde gas til Cobb grillen, men uden resultat. Herfra gik turen videre til Cascais, den sidste by før Lissabon. Vinden var taget til, og bølgerne var tårn høje stadigvæk. En hurtig men ikke særlig behagelig tur, som kulminerede da vi rundede pynten lige før Cascais. Her blæste det helt vildt op men heldigvis var bølgerne blevet lidt mere spiselige, så vi rullede forsejlet ned og gik resten af vejen til Cascais bugten uden problemer. Her ankrede vi op lige ved siden af Vosgienne fra Odense. De dejlige unge mennesker som vi mødte første gang i Leixios. Vi endte med at tage på værsthus med hele Vosgienne besætningen og vi fik os en hyggelig aften/nat i det vilde Cascais liv. Rigtig sjovt. Det er nok her vi har fået tilnavnene onkel Kurt og tanta Anita.
Cascais er et fantastisk sted. Vildt charmerende med alt hvad der kan bydes på af mad, drikke, sol, sommer og strand.
Mens vi var i Cascais kom Brian og Johanne på besøg og overnattede en enkelt nat inden de skulle videre på Camino vandretur til Porto. Det var vildt hyggeligt, og ret sjovt at de lige var i Lissabon mens vi var på de kanter.
Et par dage før vi sejlede til Lissabon kom Mickael til Cascais. Vi havde en aftale med ham om at han kunne være med til at sejle Loa til Porto Santo, en lille ø små 40 sømil vest for Madeira. Gensynsglæden var stor da vi mødte ham på Cascais banegård.

Cascais-Lissabon

En lille tur til Lissabon var hurtigt overstået. Vi havde behov for at proviantere og bunkre diesel og vand. Vi fandt en sted i Lissabon der mindede lidt om en blanding af Christiania og Kødbyen hvor vi fik det lækreste mad længe. Vi fik et par lange gåture langs promenaden ud til floden Tejo i løbet af de to dage vi var i Lissabon. Men vi fik gjort klar til turen til Madeira, små 500 sømil, omkring 5 dage. Vejrvinduet var klart og strategien var lagt. Farvel til det europæiske kontinent og den Iberiske halvø.

Det var så kontinentet. Herfra går turen videre til de atlantiske øer Porto Santo, Madeira, Canarie øerne og sluttelig Cap Verde.

Related Images: