Inverness – Cork

Caledonian Canal (Invernes-Fort Williams)

I Invernes lånte vi nogle cykler i marinaen og tog på indkøb og sightseeing i byen. Vi fandt en Aldi og der var sågar også en Lidl. Hmmm… de tyskere er vist alle steder. Vi havde håbet på at finde en god pub hvor vi kunne sidde udendørs og nyde bylivet, men det var der nu ikke så meget af.

 

 Næste morgen sejlede vi ud, rundt om hjørnet til indsejlingen til kanalen. Her betalte vi for licensen, 50,20£. Et latterligt lille beløb for 8 dage i kanalen. Det er udenfor sæsonen så derfor meget billigere end beregnet.

Vi fulgtes med Henrik og Charlotte i gennem de første par sluser. Den første gik uden problemer, men i den anden slap forfortøjningen midt i den værste malstrøm og vi lagde os på tværs af bassinet. Heldigvis var Charlotte hurtig og greb os i forpulpitten og holdt os fast indtil hjælpen kom fra slusepasseren. Han smed en line til Anita og trak os tilbage igen. Henrik var cool nok til at tage billeder. Så no harm done. Kun søde kommentarer som ‘no problem, it has happened before, so no worries ……’ underforstået, ‘hold kæft nogle amatører’. Sidenhen er alt klappet. Vi ankrede op og spiste frokost ved Urqhart Castle, en gammel slotsruin 1/3 nede af Loch Nes på styrbord side. Vinden lå i stik vest, mellem 5-8 ms, men efter pausen besluttede vi os for at “sejle” Loch Nes. Det blev til 27 vendinger fra Urqhart Castle til Fort Augustus. Herlig tur.

Smukt sted, Fort Augustus. Der var lovet hård kuling næste dag, så vi tog en ekstra dag her inden vi fortsatte til Laggan Locks. Her holdt vi Anitas 25 års fødselsdag, med sækkepibe fra morgenstunden og middag på The Eagle Barge. En gammel flodpram der var laver til knejpe og spisested. Dejlig lammeskank og god pils.

Så afsted mod Neptunes staircase. De sidste sluser før vi forlader kanalen. Vinden er gået i øst, det er koldt og det p….. ned fra morgenstunden. Men hvor er her skønt. Sover længe, drikker morgenkaffe, sover lidt mere og hygger i dejlig radiator varme. Kurt fik engang en radiator af Hans Rysgård og den har flere gange reddet vores liv. Tak skal du ha’ Hans.

I morgen fortsætter vi mod Kurt’s lille landstykke som ligger mellem Fort Williams og Oban.

Caledonian canal

Øvrige indtryk fra kanalen:

En lille film med indslag fra turen gennem kanalen.

Caledonian Canal – Cuil Bay

Drama!!

Fra Caledonian Canal ville vi opankre i en lille bugt, Cuil Bay, halvvejs mellem udsejlingen fra Caledonian Canal og Oban. Vi skulle besøge Kurt´s kvadratfod store besiddelse, som han har fået af Louis i 60 års fødseldags gave. Vi var der i løbet af et par timer. Vejret var fornuftigt uden at være prangende. Vi ankrede op, fik blæst kajakken op og padlede i land. Vi havde koordinaterne på besiddelsen, men vi bestemte os for at vente til i morgen, da det ikke lå lige rundt om hjørnet, og det var ved at blive sent. I løbet af natten blæste det meget op, vi satte ankeralarm og gik til køjs. Næste morgen padlede vi ind igen og gik langs landevejen mod Kurt’s besiddelse. På vejen fik vi udsyn over bugten og kunne se Loa “ligge” trygt i bunden af bugten. Så vi skulle til at gå videre da vi lige kiggede en ekstra gang for at være helt sikre. WHAAATTTT!!!! Loa driver. Loa var på vej ud i bugten helt alene. “Endelig… fri som en fugl”. Hvad fanden gør vi. Vores hjem er ved at stikke af fra os, og her står vi i indkørslen til en skotsk familie med to kæmpe storgøende hunde. Nikole kom ud og gav os ret. “Jeres hjem driver da”. Hop ind i min bil, så kører vi ud og henter hjælp. Det var da en dejlig god ide, så vi blev kørt til kajakken på stranden, kastede os ud i bølgerne og padlede så mælkesyren stod ud af ørerne. Vi havde heldigvis medvind, og vi gjorde gode fremskridt. Efterhånden var
vi indenfor en afstand der gjorde at vi blev overbevist om at vi næsten var hjemme. Så kom der en motorbåd med to friske skotter som Nicole havde fået fat på. Reddet!!!!! Vi fik standset Loa og fik manøvreret os til en fortøjringsbøje der kunne holde for natten. Som “belønning” havde en af vores redningsmænd lagt 6 kammuslinger på kajakken som hurtigt blev omsat til noget dejligt spiseligt. Dagen efter blev så dagen hvor vi tog på ekskursion til Kurt´s besiddelse. Endelig lykkedes det. I regnvejr men i godt humør. Vi fandt besiddelsen og fik en lille Laphroaigh whiskey på stedet. Derefter tilbage til Loa og videre til Oban. Det er ikke så nemt at have en besiddelse i Skotland. Det er hårdt arbejde.

  

  

Cuil Bay-Oban
En pragtfuld tur til Oban. Oban Marine ligger på en ø lige udenfor Oban, så for at komme til Oban, som er en meget hyggelig og køn by, var der småbåds transport til byen. Vi havde et par skønne dage her.

Oban-Crinan Canal.
En herlig lænsetur med vilde strømforløb lige inden vi kom til Crinan Basin. Det er nok noget af det smukkeste sted vi har lagt til indtil videre samtidig med at vejret faktisk var meget fint.
Vi gik en tur i resterne af den oprindelige skotske regnskov, blev det påstået. Dejligt sted.

Crinian canal

 

Det tager bare en dag at sejle Crinan Canal, men sluserne er manuelle, og da Anita har lidt problemer med sin arm, var vi glade for at få hjælp fra Swiss II, 6 svejtsere med højt humør. Alt
gik glat og vi endte i Adhraigh henad aftenen. Anita og jeg gik en tur ned af hovedgaden for at finde den lokale pub. Total mennesketom og lidt trøstesløs hovedgade, men vi fandt den og gik
ind, og en ny verden åbnede sig for os. En bartender og 6-8 folk fordelt ved to borde i hver sin ende af knejpen, var til tirsdagsquiz. Vi bestilte et par pint of bitter, og så fortsatte
sceneriet ellers hvor det slap da vi trådte ind. Bartenderen læste spørgsmål op som de to grupper skulle gætte og få point for. Vi fik også et sæt spørgsmål, og prøvede at være med. Det gik
vist ikke så godt. Da quizzen var færdig fik vi en sludder med bartenderen som var meget hyggelig og oplysende. Bla. vidste han at kiosken lidt længere henne af gaden havde stik til iPAD og
at han åbnede kl. 06.00. Perfekt, lige hvad jeg manglede efter vores uheld med saltvandet i iPad’en.

  

Crinan Canal-Campbeltown
Vi sagde farvel til Svejtserne. De havde EL-problemer og måtte til Tabert for at få det lavet, mens vi skulle videre til Campbeltown. En dejlig tur som 5 sm før Campbeltown nåede sit højdepunkt
med en stor flok på omkring 30 delfiner hoppede og spang rundt om os så vandet kogte og som fulgte os lidt på vej. Fantastisk oplevelse.

Øvrige indtryk fra den sidste del af Skotland.

Farewell Skotland

Next stop Northern Ireland and the Republic of Ireland

Irland fra nord til syd.

Campbeltown-Carrickfergus

Turen til Nordirland fra Campeltown tog ca. 10 timer og foregik uden de store sværdslag. Da vi ankom til Carrickfergus blev vi modtaget med vink og smil og welcome fra et selskab der sad og hyggede i en Sigma 35. Det viste sig senere at det var en del af en hel flotille af Irere fra Wicklow, midtvejs på den Irske østkyst. Vi havde det irske besøgsflag under højre salling, og det gik op for as at det nok var derfor irerne syntes at vi skulle modtages med fynd og klem. Senere på dagen gjorde de os høfligt opmærksom på at det jo ikke var irland vi var kommet til, men Nord Irland, og det er britisk og ikke alle i Nord Irland ville se mildt på den slags. Ned med det irske flag og op med det britiske. Flovt. I løbet af 2. dagen blev vi inviteret til at deltage i deres BBQ som blev afholdt på et værtshus midt i byen. Det endte med sang og skrål og en masse øl og tilsidst endte vi i Carrickfergus’ Sejlklubs klubhus, som nærmest var at sammenligne med Langeliniepavilionen. En masse hyggelige mennesker som alle var meget højtrøstede og i godt humør. Det blev sent og vi skulle afsted næste morgen. May the road rise behind you, blev vi hilst med på Gaelisk af Charlie. Fed aften. Vi fik sagt go’ nat og tak for en fed aften til Charlie, Barry, Colum og Onja, og på gensyn i Wicklow. Vi regnede med at gå til Wicklow på et tidspunkt på vej sydover.

Carrickfergus-Bangor

Bangor er endnu en forstad, som ligger på sydsiden af indsejlingen til Belfast. Der er ikke mere end 6 sm tværs over, så den var hurtigt overstået. Bangor marina er stor og dyr, men lækker. Der var meget livigt og vi var på en anbefalet bar der hed Jenny Watts hvor vi fik en go’ IPA. Vi overværede også Orange ordenen blamere sig selv med deres sære udklædning og provokerende manifestation af britisk overherredømme marcherende gennem gaderne. Det er tæt på d. 12. juli hvor de fejrer et vundet slag for et par hundrede år siden, så de var ude og øve sig.
Vi købte 15 meter mere ankerkæde og et tungere anker.

Bangor-Copeland Island

Små 6 sm øst for Bangor ligger en lille ø der hedder Copeland Island. Her tog vi en nat for anker. Dejligt at være væk fra storbyen og nyde en dejlig solnedgang. Det var dog stadig koldt, men vi havde selskab af flere sæler i løbet af dagen.

Copeland Island-Ardglas

Fra morgenstunden lå vinden lige til et spilerben direkte til Ardglas, så der blev hurtigt rigget til spilersejlads for bagbord halse. Første spilermulighed på hele turen, forventningen var stor. Vejret var fint, 3-4 ms fra nord. Op med ankeret, ud med genuaen, stagen op til vandret, spileren underlig frem til stagen og op med toppen. 20 cm. fra at være oppe slap krogen af en eller anden grund, og spileren var i vandet. For h…… £$@$£@£8 ‘*^¨¤%#”&/%¤#%#¤ og en masse andre forbandelser.
Vi kom til Ardglas i adstadigt tempo og fik en hyggelig aften her, hvor vi mødte Owen og hans far som var fra på vej til Carringford med deres HR 40. Owen tilbød at kravle i masten og hente vores spilerfald ned igen. Han ville komme over inden vi stak afsted næste morgen.

Ardglas-Carlingford

Owen kom fra morgenstunden kravlede i masten og hentede spilerfaldet ned igen. Sej knægt ham Owen som var ca. 18 år og ville læse til Marine biolog på universitetet i Galway. Vi var hurtigt i Carlingford som var en meget hyggelig irsk middelalderby hvor vi bla. røg ind på et værtshus med vild gang i den levende musik og fed stemning.

Carlingford-Howth (Dublin)

Turen til Howth marina (Dublin) gik også uden problemer. Vejret var begyndt at blive lidt varmere og det var helt tilforladeligt vejr. Poul kom på besøg og vi mødtes inde i Dublin på hvad det må betegnes som Dublins hovedgade. Herligt gensyn med vores gamle nabo, så vi måtte straks in og få en pint af noget godt øl. Det blev på Riverside Pub ned til floden Jiffey. Vi tog toget tilbage til Howth og indlogerede Poul i bagbord køje i salonen. De næste par dage hyggede vi i Howth og Kurt var lige et smut til Dublin for at få repareret den iPAD der havde fået problemer på Nordsøen.

Howth-Wicklow

Muligheden for en spiler tur til Wicklow var måske indenfor rækkevidde indtil vi kom ud i det irske hav, hvor det viste sig at den nordlige vind som var blevet lovet var blevet til en NØ i stedet, dvs. en halvvind med 6-7 m/s, så ingen spilersejlads i denne omgang heller. I Wicklow lagde vi os for anker den første nat. Wicklow er gratis og næste morgen lagde vi os ind til kajen, en høj mur af hvor tidevandet løftede hhv. sænkede os mellem 3 og 4 meter et par gange i døgnet. Det er sjovt med det tidevand. Det er en ny dimension at skulle forholde sig til. Men det gik fint. I Wicklow fandt vi en hyggelig pub hvor vi gik ind for at få en øl og noget at spise. Her kom Kerrie, bartenderen, imødekommende hen og spugte hvad hun kunne hjælpe os med. Vi fortalte hende at vi lige var sejlet ind til Wicklow og var blevet lidt sultne og tørstige. Hun fortale at hun udover at være bartender betyrede sejlklubben og vi bare skulle få fat i hende hvis der var noget. Vi fortalte hende at vi havde mødt hele Wicklows sejlklub i Carrickfergus og at hun skulle hilse Charlie og Barry fra os. Hun fór hen til telefonen, ringede til Charlie og Barry, og et kvarter efter stod Barry i puben og hilste på. Vi fik nøglen til klubhuset og skulle bare benytte os af alle faciliteterne så meget vi lystede. Det er Irsk gæstfrihed.

Wicklow-Arklow

Vi havde en meget hyggelig sejltur til Arklow. Vinden er ekstremt skiftende i det irske hav, og det var ikke anderledes på denne tur. Poul skulle hjem fra Arklow, så vi gik et par små ture i byen fandt tog stationen som vi ikke havde brug for alligevel da Poul endte med at tage en meget hurtigere bus direkte til Dublin lufthavn. I første omgang havde vi lagt os udenfor marinaen på en ponton, men da vi havde sagt farvel til Poul, rykkede vi ind i marinaen for en nat til. Vi blev nødt til at vente til noget slemt vejr havde lagt sig nede ved sydkysten. Vi fik fyldt diesel på for ca. 5 kr. literen. Her må sejlskibe godt bruge farvet brændstof. Igen fik vi en fortrinlig hjælp af folk. Havnefogedens søn kørte ud og hentede diesel for os. Alle er bare vildt hjælpsomme. Dejligt.

Arklow-Kilmore Qay

Vi havde en ret vild tur til Kilmore Qay, den første marina efter at have rundet det SØ’lige hjørne af Irland. Det meste af vejen havde vi medstrøm, og på et tidspunkt sejlede vi 6 knob gennem vandet men den beholdne fart var på 9 knob, så det gik stærkt. Da vi kom tættere på det SØ’lige hjørne kolliderede strømmen med bølgerne der kom ind fra atlanterhavet. Bølgerne var enorme og var fra det dårlige vejr fra dagen før, så vi kom ind i den vildeste tørretumbler jeg har oplevet. Forestil jer de popkorn vi ryger ind i ved den nye krydstogtskaj ved københavn når vinden er SØ, blot med 10 gange større bølger. Voldsomt men Loa klarede den fint. Desværre døde vinden også lidt, så vi var totalt i søernes vold. Men endelig kom vi til Kilmore key hvor vi mødte Marian og Connor, endnu engang 2 dejlige Irer i deres TwoCan, 40 fods stor alubåd, langturssejlere gennem mange år. Der var vist ikke et sted som de ikke havde været. Vi tog på fiske restaurant med dem og fik sludret en masse.

Kilmore Qay-Crosshaven (Cork)

Fra Kilmore Qay gik turen til Crosshaven. Igen en meget udfordrende sejlads. Ca. 60 sm, som endte med at tage 17 timer efter at have sejlet 78 sm, pga. vindskifte både retning og styrke. 180 grader både frem og tilbage et par gange. Vi ankom til Crosshaven ca. 00.30 i bælg mørke i modstrøm og snævert farvand. Vi fandt en bøje og fortøjrede os her for den første nat. Næste morgen lagde vi os til kaj lige bagved et hollandsk par i Maaike-Saadet, en kæmpe aluminiums sejlbåd. Janni og Jaco. Anita etablerede kontakt med dem og de inviterede os til en kop kaffe, bajer, rødvin og let spiseligt tilbehør. Her sad vi i flere timer og sludrede og hørte om deres vilde ture rundt om i verden. De havde vist også været over det hele og havde sejlet i uendeligt mange år. Havde bla. ligget på Islandsbrygge i en hel måned for ti år siden. Ellers fortalte de om deres ture til Patagonien, Nordvestpassagen, Lofoten etc. Vilde mennesker men meget afslappede og søde. Det havde ligger i Crosshaven i 3-4 dage og ville benytte sig af det vejrvindue der lige lå for dem i dag, så de er afsted over Spanien via Canarieøerne til Azorerne. Måske møder vi dem på Canarieørerne. Hvem ved. Lige nu skal vi vente på et vejrvindue til os, så skal vi toppe op på forsyningerne og så afsted.

Glæd jer til turen over Biscayen. Snarest.

Related Images: